Beskrivelse
Et liv i fisk – en fantastisk inspirerende bog skrevet af en af Danmarks dygtigste fiskere og fortællere 🙂 Bogen er ikke specielt til børn, men den indeholder masser af gode historier om og ideer til fiskeri med børn.
Udover gode fiskehistorier og inspiration til fiskeri for både børn og voksne, indeholder bogen skønne opskrifter. Der er både retter som kan laves på stedet (hvor fisken er fanget) og i køkkenet. De superflotte billeder er taget af Columbus Leth.
Junior Grej anbefaler bogen til alle der har lyst til at fiske, hygge og spise rigtig god mad 🙂
Et liv i fisk – fakta
- Forfatter Gordon P. Henriksen & fotograf Columbus Leth
- 1. udgave 2020
- Hardcover
- ISBN: 9788712059813
- Antal sider: 240
- Udgiver: Gads Forlag
- Udgivelsesdato: 27-03-2020
Gads Forlag skriver om bogen
En stor og lækker bog med skønne billeder af dansk natur, lystfiskeri, mennesker og mad. Vi er inviteret med på fisketur i selskab med forfatteren, vennerne og børnene. Og selvfølgelig er vi også med til middag med et væld af lækre fiskeopskrifter.
Bogen er smækfuld af tips og tricks til den gode fisketur – i strålende høj sommersol eller på en forblæst novemberdag. Opskrifterne omfatter både festmåltider og hurtige retter, der gør sig godt på turen, såvel som et par cocktails med et lokalt præg, genvejen til at lave den perfekte bålkaffe – og en masse andet godt.
Columbus Leths fantastiske billeder viser både maden, det gode lystfiskerliv og stemningen fra de mange oplevelser: solopgangsfiskeri under Møns hvide klinter, streetfishing efter nytårstorsk i hovedstaden, fed vesterhavsstemning ombord på en fiskekutter fra Nr. Vorupør, råt fluefiskeri på Bornholms sneklædte klippekyster sammen med alle drengerøvene eller den hyggelige tur på fjorden med ungerne i stille vejr.
Om Gordon
Gordon P. Henriksen er lystfisker, radio- og tv-vært, journalist, rejseleder og foredragsholder. Gordon lever og ånder for lystfiskeri og natur – og er desuden en habil fiskekok. Han har en BA i Human Ecology fra USA og er cand.com. fra RUC med speciale i miljøbiologi og kommunikation.