Sø & Å
kr. 149,00
Sø og Å – livet over og under vandspejlet af Michael Petersen. En rigtig flot bog der beskriver og illustrerer dyr og planter i søer og åer, indenfor kategorierne; fugle, pattedyr, fisk, padder og krybdyr, bløddyr og orme, insekter, spindlere og krebsdyr 🦎🕷️🪲🦆
På lager
Beskrivelse
Sø & Å – livet over og under vandspejlet er den perfekte guide til hele familien, der ønsker at udforske naturen sammen. Den hjælper med at identificere både de mest almindelige dyr og planter samt nogle sjældnere, men spændende arter. Uanset om du tager bogen med på en ekskursion med fangstnet og plastikbakke, eller bruger den som godnatlæsning med de større børn, vil der være masser af fascinerende viden at opdage.
Bogen er skrevet ud fra en dyb fascination af den utrolige verden, vi kan finde lige udenfor døren. Fra de mindste væsener som dafnier til de majestætiske svaner, fortælles historier om liv, der er afhængige af både vand og landmiljøer – et system, der ikke kunne eksistere uden det ene.
Dyrene, fra den mindste dafnie til de største svaner, lever alle et liv, der er afhængigt af det ferske vand og det miljø på land, der ikke ville eksistere uden vandet. Læs om fantastiske tilpasninger og symbioser, om hvordan det hele hænger sammen i et fint og afbalanceret system. Og nyd illustrationerne, der siger mere end mange ord.
Sø og Å – fakta:
- Forfatter: Michael Petersen
- Forlag: Kogstrup og co.
- Udgivet i 2020
- 1. udgave, 1. oplag
- Indbundet med læsesnor
- 128 sider
- Mål (bxhxd): 15 x 21 x 1,2 cm.
- Med praktisk linieal på omslaget
- Sprog: Dansk
- Grafisk tilrettelæggelse og tegninger: Michael Petersen
- Redaktør: Ulla Koustrup
- ISBN: 987-87-93159-55-6
Om forfatter og tegner
Michael Petersen er uddannet dyrlæge, men skiftede tidligt livsbane for en karriere som billedkunstner og grafisk designer. I 18 år havde han sit virke i Københavns Zoologiske have, hvor hans tegninger og design kan ses på skilte og i udstillinger, bl.a. Den Arktisk Ring. Nu er han tilbage ved kilden, fra dengang han som dreng var ude med net og syltetøjsglas for at finde vandedderkopper og haletudser.
Mærke: Koustrup & Co.
Koustrup & Co. udvikler hele tiden kvalitetsprodukter, som kan glæde øjet og give viden om naturen, haven, mad og dyr. I 2011 stiftede Søren og Ulla Koustrup forlaget Koustrup & Co. I 2014 blev firmaet udvidet med to døtre og en svigersøn, der har erfaringer inden for design, salg og planter. Det gav anledning til en udvidelse af repertoiret til også at omfatte interiør-produkter som bakker, viskestykker, paraplyer mv.