Udgivet i

Bue og pil til børn

Bue og pil til børn

Husk at selv om bue og pil til børn og unge er for sjov, så er det også våben og skal behandles derefter!

Sikkerhed frem for alt!

  • Børn bør ALTID være under skarp opsyn når de skyder med bue og pil!
  • Skyd aldrig, når der er personer i nærheden af skydemålet! (lav evt. regler for at buen ligges ned/stilles fra sig, når der hentes pile)
  • Skyd aldrig “op i luften”
  • Sørg for at skydemålet står placeret, så der er frit udsyn bagved og til siderne!

Start med at vise barnet hvordan man håndterer / holder ved buen og hvordan man trækker pilen til skud! Gå roligt til værks og hav tålmodighed. Det er vigtigt at barnet forstår hvor farligt det kan være hvis man ikke har respekt for det. Nogle børn og unge vil have gavn af at bruge armbeskytter. Det kan gøre temmelig ondt uden, men det er ikke alle der oplever det. Derfor er det noget man lige skal prøve sig frem med.

En hæk er ikke en god baggrund når børn skyder med bue og pil. Det bedste er en stor mark eller plæne hvor der er frit udsyn i hele pilens rækkevidde. Det er faktisk også sjovt bare at skyde så langt man kan ud over den åbne mark. Hvis der altså er plads til det…

Der findes stativer og skiver som er beregnet til at skyde efter, men de er lidt dyre. Så skal du i starten lige se om det er noget du vil investere i, kan du starte med en halmballe fra nærmeste gård. Eller evt. en flaminco plade fra byggemarkedet. Her monterer du så skydeskiven, og I er klar.

Når du skal skyde til måls efter en halmballe eller en flaminco plade er det vigtigt at der er god plads bag ved og til siderne. Hvis du eksempelvis rammer et træ helt ude i siden, kan pilen ændre krus op til 90 grader.

Afstanden fra skytte til mål, afhænger af skytten og buens formåen. De allermindste skyder vel fra omkring 3-5 meter – og så ellers opefter for begyndere, øvede: 10 – 15 – 20 -25 meter.

Et lille tip til hvordan pilen skal vende:
Den farve fjer som der kun er een af, skal vende væk fra buen! 

Vedr. compound buer
Husk, slip ALDRIG buestrengen uden pil! (det kan forårsage at compoundbuens streng springer af)


Hvilken buetype skal vi vælge?

Den traditionelle langbue, er den vi kender fra Robin Hood ? Den kan trækkes præcis så langt man kan/ønsker, hvilket gør den supergod til børn. Recurve buen er med modsatte bøjninger, og ofte kan en recurve bue skilles ad, så den er lettere at transporte. En compound bue er med udveksling, dvs. der er flere strenge og hjul (fungerer lidt som en talje/gearing) som giver mere kraft. Ulempen er, at den kan være svær at trække, men fordelen er, at når den er trukket holdes den uden anstrengelse, og der er god tid til at sigte.


Bue guide

Se vores BUE GUIDE, hvor vi giver vores bud på, hvilken bue der passer til de forskellige aldersgrupper.


Bue og pile til børn

Se vores udvalg af Bue og pil til børn her