Udgivet i

Street fishing

Street fishing

Street fishing dækker over fiskeri i byens vande. Kanaler, havne, moler…  Det er særdeles udbredt i mange af Europas større byer, og har særligt i foråret ramt de Danske byer. Egentlig er fænomenet ikke så nyt endda. I mange år har fiskere søgt mod storbyens vand. Det nye er nok mere, at det er blevet mere udbredt blandt “nyfiskere”, især den yngre generation, som derved har skabt en trend. Street Fishing er det nye sort, siges der 🙂

Nemmere adgang?

I takt med at flere større kystnære byer, har skabt nemmere adgang til vandet, og at der generelt er større fokus på udeliv, herunder fiskeri, er interessen for Street Fishing også steget. Og det kan bestemt anbefales!

Hvordan kommer jeg igang?

Det kræver ikke meget at komme igang med at fiske Street fishing. En stang med hjul og line samt lidt endegrej. Og er fiskestangen en teleskop stang eller delt i flere, er den nem lige at putte i rygsækken. Og så er vandet jo ofte tæt på, mange går, snupper cyklen eller tager bussen. 

Perfekt til børn

Selve idéen med at det hele ikke behøver være så kompliceret gør Street Fishing særdeles velegnet til børn. En enkelt pakket rygsæk med grej og madpakke, og så afsted. Og når børnene bliver trætte, er der som regel ikke langt hjem, og heller ikke langt til f.eks. indkøb af lækkerier 🙂

Husk det skal være lovligt
Især i havne kan der være forbud mod fiskeri. Så tjek hvor de lovlige områder er. Det er som regel tydeligt skiltet, hvis det er forbudt.

Her er vores bud på godt grej til street fishing

I 2019 udkom “World Street Fishing offical Magazine” by Angling Spirit. Her er masser af inspiration at hente (på engelsk) 🙂 God fornøjelse!

To unge gutter ved inderhavnsbroen i København, klar med grejet 🙂