Fiskefilet stegt på bålpande

Fiskefilet stegt på bålpande – Hvad enten I kommer lige fra fiskehandleren, eller selv har været heldige med stangen, så er der intet bedre end at stege de friske fisk på en god stor bålpande! Det smager simpelthen himmelsk… Har man ikke lige den rigtige pande, så kan en gammel bradepande bruges… Pas på fisken ikke brænder på, et bål kan være svært at styre og kan varme lidt for hurtigt. Brug en god stor palet til at vende dem 🙂 Og så er det bare frem med tykke skiver frisk rugbrød, remoulade og citron. Velbekomme!

Bålgrej

Se vores bålgrej her.

Flere båltips

Find bl.a. opskrifter og læs hvordan man laver et godt bål.

Paella på bålpande

Paella bålpande – du kan stege alt muligt lækkert på pande over bål, men noget helt fantastisk er at lave Paella! Der findes mange forskellige versioner af denne spanske ret, men oftest er hovedingredienserne et mix af ris, grønsager, skaldyr, chorizo, kylling, kanin, safran, hvidvin. Uanset hvilken opskrift man bedst kan lide, er det her den store pande skal frem! Sidst vi lavede en Paella var i en lækker version med kylling og diverse skaldyr – mums 🙂

Lad børnene deltage

Husk at inddrage børnene i madlavningen over bål! Lige fra at snitte optændingspinde, til at tænde bålet, løbende vedligeholde det – og til at snitte grønsager mm. Det hele tager lidt længere tid, men det kan betale sig at være tålmodig. Rigtig god fornøjelse!

Søg på nettet efter din helt egen Paella favorit!

Se vores bålgrej her.

 

Bålmad

Bålmad – børn elsker det!

Det er en rigtig god udeaktivitet for hele famlilien, f.eks. på stranden eller i haven. Børnene er vilde med at deltage i forberedelserne med at lave bålet, rode i bålet, snitte grøntsagerne osv. Husk at børnene skal være under opsyn, når der er bål! Du skal bruge et godt bål, et stativ med rist, en smedejernsgryde eller pande (eller bare en gammel model som godt må blive sort), og så selvfølgelig en masse gode råvarer – så er du igang!
Og husk, at bålmad kan man lave HELE ÅRET RUNDT!

Bålmad opskrifter

Der findes et utal af lækre opskrifter på bålmad, lige fra de helt enkle pandekager – til mere komplicerede retter. Her er et lille udvalg:

  • Bålsuppe
    – Bacon
    – Løg
    – Hvidløg
    – Kartofler
    – Porrer
    – Gulerødder
    – Selleri
    – Andre rodfrugter…
    – Bouillion (grøntsags)
    Svits bacontern i en gryde med lidt olie, tilsæt finhakket løg og hvidløg. Snit alle grøntsager og tilsæt dem sammen med boillion, så det ca. dækker. Lad det hele simre 30-45 min. til grønsagerne er møre. Smag til med salt og peber. Servér brød ristet på bålristen dertil.
    Tip: tilsæt lidt nudler som koges med 3-5 min. så fylder det lidt mere i maven.
  • Pandekager
    – 6 æg
    – 6 dl. mælk
    – 50 gram smeltet smør
    – 2 spsk. sukker
    – 2 tsk. vanillesukker
    – 6 dl. hvedemel
    Det hele piskes sammen og hviler lidt. Hæld lidt olie på panden og når den er helt varm hældes dej på. Lav den hellere for tynd end for tyk! Der bliver ca. 20 stk. alt efter pandens størrelse.
    Tip: hvis bålet skal tændes på stranden, laves dejen hjemmefra og hældes på en thermoflaske – så holder den sig frisk og kølig…
  • Hent flere opskrifter her: bon-fire-opskrifter (lækre opskrifter samt tip til at lave et godt bål)

Sådan laver man bål i naturen

Se naturstyrelsens anbefalinger til bål i naturen.
(her er også opskrifter)


Se udvalget af bålgrej her.